Igennem 30 år har Dansk/svensk gårdhund været opdrættet i Danmark uden at der har været krav om HD fotografering af avlsdyrene.
DSGK ønskede at få undersøgt om det fortsat er ansvarligt ikke at have HD fotograferingskrav i racen i Danmark. I 2016 bad DSGK derfor DKK’s
veterinær, genetikeren Helle Friis Proschowsky om at lave en forelæsning til os
om HD, specifikt med udgangspunkt i racens sundhedsstatus.
Dette blev til et velbesøgt seminar, der blev afholdt i marts 2017. Her
blev det bekræftet at vi i racen kan finde forekomst af forskellige grader af
HD ved at røntgenfotografere hunde, men at vi klinisk ikke har en race, der er
belastet af sygdommen. Med andre ord, vi har ikke kendskab til et antal HD syge
hunde der halter eller lever dårlige eller forkortede liv med smerte som følge
af HD. Vores
forekomst af HD er heller ikke større statistisk set på de hunde, der igennem
tiden er røntgenfotograferede i Danmark, sat i forhold til det efterhånden
store antal hunde, der igennem en længere årrække er røntgenfotograferet (og
avls-selekteret efter) i Sverige.
Der blev ved seminaret inddraget
Agria ”breed specific” forsikringsstatistik fra Sverige i gennemgangen, der
også så på forekomst af andre sygdomme end HD, bl.a. patella luksation.
Da arvbarheden (den del man
kan påvirke via avl) for HD desuden er forholdsvist lav og bevaring af den
genetiske variation i avlen vægter højt, fremfor udelukkelse af klinisk raske
hunde, blev konklusionen ved seminaret i 2017, at det fortsat er ansvarligt
ikke at indføre krav om HD fotografering af racen i Danmark.
DKK’s
sundhedsudvalg støttede beslutningen og meddelte at de på baggrund af
resultatet af Helle Friis Proschowsky’s undersøgelser ikke ville godkende en
eventuel anmodning om HD krav på racen.
Alle slides fra den samlede forelæsning om både HD og farvegenetik kan findes her:
18. april 2026 Dansk/svensk Gårdhundeklub anbefaler, at hundene eksteriørbedømmes inden de indgår i avlen. Dette er ikke et krav for at få stambog på hvalpene, men du får en anbefaling omkring anvendelse af din hund i avlen og viden om, hvad du skal lægge vægt på. At få en erfaren dommeres bedømmelse af hundene, gennem en beskrivelse af deres fejl og forcer, er en stor fordel, når avlspartneren skal vælges.
Det er typisk en del erfarne opdrættere ved arrangementerne, så det er en nærliggende mulighed for nye opdrættere, til at for kontakt og stille nogle af de spørgsmål, man altid har som ny.
Specielt vil vi opfordre alle, der ønsker deres hanhund optaget på klubbens hanhundeliste, til at lade ham eksteriørbeskrive.