Velkommen til Dansk/svensk gårdhundeklub's nye hjemmeside af 2017
Hermed introduceres en helt ny hjemmeside, baseret på en helt ny baggrund.
Siden skulle meget gerne være mere tids- og fremtidsorienteret I forhold til forskellige måder at bruge internettet på. Smartphones, ipads o.lign. har stillet helt nye krav til. hvad en hjemmeside rent teknisk skal kunne.
Vi (bestyrelsen og webmaster) håber at hjemmesiden bliver vel modtaget.
Som I enhver ændring til noget nyt, kan der sagtens vise sig begyndervanskeligheder, ligesom der kan være dele af hjemmesiden, der ikke er helt færdige. Forhåbentlig vil ideen vise sig så tydeligt, at brugerne vil bære over med dette her I begyndelsen.
Konstruktivt vil vi meget gerne have positiv feed-back på deciderede fejl, eller ubrugelige områder.
De største nye forandringer gør, at ansvaret for visse dele af hjemmesiden, fremadrettet kan deles ud på flere personer, idét der kan gives forskellige personer begrænset adgang til at redigere forskellige sider, alt efter ansvarområde. Således vil f.eks. referater I fremtiden kunne lægges på direkte af klubbens sekretær, ligesom udstillingslisten vil kunne redigeres direkte af udstillingsudvalget. Det overordnede ansvar ligger dog fortsat hos webmaster, som - I det omfang det bliver nødvendigt - refererer tilbage til firmaet, der leverer disse nye services til klubben.
Nyheder for medlemmerne
Alle de områder, der blev anvendt mest på den gamle hjemmeside, findes stadig på de nye sider. Omend med et andet "look", og/eller I en anden orden og rækkefølge.
Nyheder ligger stadig I let tilgængelige og synlige overskrifter fsva. de seneste, og alle de gamle nyheder ligger ligeledes tilgængelige, når man klikker efter dem.
Aktiviteter og udstillinger ligger fremover kun på en kalender, og information om hvert arrangement findes let, ved blot at klikke på begivenheden på den pågældende dato.
De næst kommende aktiviteter listes synlig og let tilgængeligt I højre kolonne rundt omkring på siderne under "aktiviteter/kalender".
Medlemsbetjent hvalpeliste og hanhundeliste
Den allerstørste nyhed er nok parrings- og hvalpelisten, samt hanhundelisten. Disse indtaster medlemmerne selv fremover via login. Efter webmaster har godkendt en annonce, kan ejeren af annoncen selv ændre og redigere I den, samt flytte hvalpekuld fra planlagte kuld til aktuelle kuld.
Endvidere er "Nyt hjem søges/Omplacering" til voksne hunde også medlemsbetjent på den nye hjemmeside.
Selvfølgelig vil der komme mange begyndelses- og indlæringsspørgsmål I denne forbindelse, og webmaster vil gøre sit allerbedste for at hjælpe til med at få alle annoncer op at køre så smidigt og hurtigt, som muligt. Samtidig opfordres brugerne også til at prøve sig frem.
Igen - vi håber på forståelse og tålmodighed fra medlemmernes side, specielt selvfølgelig I indkørselsperioden. Forhåbentlig alle kan se, at på sigt bliver det rigtigt godt, når vi lige får det hele til at køre.
Hjerteligt velkommen til siderne her!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og webmaster
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
Klubben er en specialklub, der er anderkendt af og samarbejder med Dansk Kennel Klub.
Klubben er stiftet den 8. september 2002
© 2025 Dansk/Svensk Gårdhundeklub. All rights reserved.