Medlemskab

Hvad får du ud af at være medlem?
Et medlemskab af Dansk/svensk Gårdhundeklub har mange fordele. Først og fremmest er det et netværk af ejere af Dansk/Svensk Gårdhunde og andre, der er interesserede i racen.

Et medlemskab af Dansk/svensk Gårdhundeklub giver dig adgang til klubbens mange tilbud som f.eks. årligt gårdhundetræf, mentalbeskrivelser, seminarer og foredrag samt udstillinger. Er du opdrætter af racen, kan du få oplysninger om, hvor der er hanhunde til avlstjeneste, og hvis du ejer en avlsgodkendt hanhund, kan du gratis få ham optaget på klubbens hanhundeliste. 

Medlemmer der har et kuld hvalpe kan endvidere oprette gratis annonce for kuldet på klubbens hvalpeliste på hjemmesiden her.

Du får også adgang til medlemmernes egne sider på hjemmesiden via login. Her kan du selv at sætte din hanhund på hanhundelisten, oprette annonce på hvalpelisten eller "gårdhund søger nyt hjem" osv.

Som medlem af Dansk/svensk Gårdhundeklub modtager du tillige 4 gange om året klubbladet "Gårdhunden", som bl.a. indeholder faglige artikler og historier fra medlem til medlem samt annoncering af klubbens aktiviteter.

Hvad koster det?
Et medlemskab af Dansk/svensk Gårdhundeklub koster kr. 350,00 pr. år.

Er I flere på samme adresse, der ønsker et medlemskab, betales der fuld pris (kr. 350,00) for den første (Hovedmedlem) og familiepris kr. 175,00 pr. person for øvrige med samme adresse. Husk ved indmeldelse til familiepris at påføre indmeldelsen navnet på den i familien der er/skal være hovedmedlem. Der sendes kun 1 eksemplar af bladet Gårdhunden til adressen.

Hvis du er opdrætter og medlem af DSGK, kan du indmelde dine hvalpekøbere til halv pris (kr. 175,00).
Indmeldelses blanket finder i her: Indmeldelse af hvalpekøbere
(For at opnå den reducerede pris må hvalpen på indmeldelsestidspunktet ikke være fyldt 9 måneder.)

Efter 1. juli kan man melde sig ind i DSGK for kr. 175,00 for resten af året.
(Prisen for et familiemedlemskab er fortsat kr. 175,00 for resten af året.)

Ved indmeldelse af hvalpekøbere
efter 1. juli betales 1/3 af normalt kontingent (kr. 117,00) for medlemskab resten af året, eller fuldt kontingent (kr. 350,00), der så dækker resten af året samt hele det efterfølgende år.
(For at opnå den reducerede pris må hvalpen på indmeldelsestidspunktet ikke være fyldt 9 måneder.)

Du kan blive medlem ved at sende en udfyldt indmeldelsesblanket sammen med kopi af kvittering for overførsel af beløbet til klubbens konto til:

Esther Svaneborg
Østparken 19, Fraugde
5220 Odense SØ


Du kan åbne blanketten og udskrive den fra det nye vindue i din browser, hvorefter den udfyldes og sendes til Esther Svaneborg, evt. via e-mail: kasserer@dsgk.dk

Dit medlemskab vil blive registreret, når klubben har modtaget betalingen. Klubbens bank kontonummer er: 9570  13120579. MobilePay 201540. Ved overførsel til klubbens konto/MobilePay er det vigtigt, at du skriver på indbetalingen hvem du er samt, at det er til dækning af medlemskab.

Til udenlandske indbetalere
Til udenlandske betalere kan følgende IBAN kontonummer og SWIFT kode benyttes:

IBAN kontonummer: DK7130000013120579 
SWIFT-adresse/BIC: DABADKKK